Hvad er rolfing

 

 

Rolfing er udarbejdet af den amerikanske læge Ida P Rolf. En behandlingsform, som har til formål at oprette en mere hensigtsmæssig kropsbalance og bevægelsessystem i forhold til tyngdekraften.

 

Rolfing sigter imod at skabe balance mellem for- og bagside, over- og underkrop og højre- og venstre kropshalvdel, så kroppen er centreret omkring en lodlinie, og tyngdekraften kun trækker ned i et enkelt punkt. Herved kan kroppen bevæges mere frit, og de fleste muskelspændinger vil forsvinde, da musklerne vil arbejde bedre sammen.

 

Rolfing består af 10 behandlinger, hvor hele kroppen bearbejdes.

Hver behandling leder frem mod den næste.

 

I rolfing arbejder man med bindevævet.

Bindevævet udgør en stor del af vores krop og er faktisk det, der holder sammen på os. Det ligger som et net under huden i hele kroppen, og det ligger omkring de enkelte muskler, muskelgrupper, organer og knogler.

De 7 første behandlinger sigter mod at løsne og skabe længde, og i de sidste 3 behandlinger "samler" man kroppen om den nye kropsbalance. Det er derfor vigtigt, at man i løbet af de første 3 behandlinger gør sig klart, om man vil gennemgå alle 10 behandlinger.

 

I rolfing fjerner man gamle kompensationer for spændinger og skævheder, og stopper man midt i behandlingsforløbet vil de restrende kompensationer hurtigt trække kroppen tilbage i det gamle mønster.

 

Her kan du se en video, som forklarer, hvad rolfing er.